Ugens Ord 2020

Enhed i Mangfoldighed 2
Uge 30, 2020
af Rick Joyner

Hvad betyder udtrykkene "venstre" og "højre", "liberal" og "konservativ" virkelig? Fordi definitioner kan ændre sig i løbet af en kort periode, ser vi på disse efter, hvad de betyder i dag. For eksempel kommer udtrykket "liberal" fra ordet "befrieren/frelseren." Dette var det udtryk, som de amerikanske patrioter blev kaldt under revolutions krigen, men de mennesker, der holder fast ved de fleste af disse patriots tro, kaldes i dag ”konservative”.

Når vi forstår det, vil vi begynde med generel adskillelse mellem disse udtryk. I dag har liberaler en tendens til at søge regeringen for at få svar på de fleste af vores problemer, og derfor mener de, at den skal være større og mere magtfuld. Konservative mener generelt, at regeringen ikke forvalter noget godt, og overstyre, tåbelige forordninger og love er årsagen til mange af vores problemer.

Det er ikke sandt, at liberale har tendens til at tro, at regeringen er svaret på alle vores problemer, og det er ikke rigtigt, at de konservative er mod regering. De konservative ved, at kun regeringen kan gøre mange ting, der kræves i det moderne samfund. Dette ville være ting som nationalt forsvar, retshåndhævelse, regulering af mellemstatlig handel, internationale forbindelser og retssystemet som foreskrevet i forfatningen. Liberale ser en tendens til at se regeringen gøre meget mere.

I forhold til statslige og lokale myndigheder har konservative en tendens til at skyde skylden tilbage på regeringsoverskridelse og forsøg på at vedtage og håndhæve anordninger/bestemmelser, der prøver at mikrostyre folket i spørgsmål, der ikke er en alvorlig trussel for at bringe andre i fare eller skade. Det er en misforståelse, at konservative ikke bryder sig om de fattige eller de nødlidende, men reelle studier viser, at de konservative faktisk bryder sig om dem mange gange mere på meget målelige måder end liberale, der fremmer regeringen til at tage sig af dem. For eksempel fandt undersøgelser af selvangivelsen af liberale og konservative folkevalgte, at de konservative var mange gange mere generøse med at give til velgørenhedsorganisationer, der hjalp de nødlidende end liberale.

Liberale og konservative kan have de samme mål om at taget sig af de virkelig trængende, men har bare en anden opfattelse af, hvordan dette bedst kan gøres. Venstre har en tendens til at tro, at større regering kan gøre tingene større og bedre, men undersøgelser af effektiviteten af regeringsorganer afslører, at mange af disse er de mest ineffektive og ineffektive til at udføre det, de har fået mandat til at gøre. Disse undersøgelser afslørede, at kun en tredjedel, og sommetider så lidt som en tiendedel af ressourcerne, der går gennem et regeringsorgan, faktisk nåede ud til behovene. Resten blev fortæret af det oppustede og forkert administrerede bureaukrati.

Ingen tvivl om, at jo større nogle velgørenhedsorganisationer er blevet, jo mere bureaukratiske, virkningsløs og ineffektive er de ligeledes blevet. Venstre har argumenteret med en vis legitimitet, at selvom regeringen ikke er så virksom og effektiv, som den skulle være, hvis de ikke talte om nogle af de sociale spørgsmål og behov, ville de slet ikke blive omtalt. Der er nogle eksempler på, hvor dette kan være sandt, men hvem kan sige, at hvis regeringen ikke havde overtaget disse, ville velgørenhedsorganisationer gøre dem og gøre dem bedre?

Der er også et åbenlyst svar på organisationer og bureaukratier, der bliver for store til at blive styret godt - gør dem mindre. Dette er grunden til, at stifterne ville overlade al myndighed, der ikke specifikt blev givet til den føderale regering i forfatningen, og som blev efterladt til staterne og folket.

Indtil i dag ejes og drives hovedparten af hospitaler og klinikker af religiøse organisationer, velgørenhedsorganisationer eller drives privat. Ligeledes er de steder, der som er mest effektive hvad angår at sørge for de nødlidende, og ting som at få folk fri for narkotikamisbrug og alkoholmisbrug er private, ikke statsejede.

Hospitaler eller sundhedsindustrien generelt er, hvor vi kan se nogle af de klareste sondringer mellem hvad der er regeringsstyret eller privatdrevet. Da "Den Økonomisk Omsorg" blev implementeret af den føderale regering, fik nationen at vide, at det ville gøre sundhedsvæsenet mere overkommelig, men hvis vi ville holde vores nuværende sundhedspolitik og/eller vores læger, kunne vi gøre det. Det, vi hurtigt fandt ud af, er, at ingen af disse løfter var sande - priserne på sundhedsvæsenet steg eksplosivt og stort set alle nuværende sundhedsplaner måtte skrotes. Hvorfor?

Overregulering kan være lige så farlig som underregulering og undertiden mere farlig ved at kvæle livet ud af årsagen. Sundhedsvæsenet var allerede en af de mest overregulerede brancher, idet det ikke var ualmindeligt at sundhedsarbejdere brugte så meget som 30% eller mere af deres tid på bare at lave papirarbejde og udfylde rapporter, der viste overholdelse af regler, hvoraf mange havde ringe eller intet at gøre med at forbedre eller beskytte kvaliteten af sundhedsydelser, og de fleste af dem blev aldrig engang læst af nogen.

Den overkommelige plejelov var flere tusinde sider, og siderne med forskrifter, der blev tilføjet til sundhedsydelser ved denne lov, var 64.000 sider. Disse forsikringspolicer og forskrifter blev ikke skrevet af sundhedsarbejdere og ikke engang af lovgivere, men af personale og bureaukrater, der måske eller måske ikke har vidst meget om sundhedsydelser. Hvem kunne endda begynde at regne ud, langt mindre imødekomme denne galskab? Hvor meget kunne der faktisk spares på udgifterne til sundhedsydelser, hvis disse fagfolk blev frigivet til faktisk at udføre deres job?

Forordninger er nødvendige for at holde os sikre og for en fair handel, men jo større en regering bliver, jo mere er en knusende vægt lagt på folket og de systemer, vi har brug for for at fungere og være sikre i denne verden. Hvor er balancen? Dette er forskellen mellem konservative og liberale. De konservative ønsker mindre regering; liberale ønsker endnu mere.

UGENS ORD 31
OP